Aalborg Fodbolddommerklub og Nørresundby Torv Fysioterapi indgår samarbejde
Nørresundby Torv Fysioterapi har tilbudt en aftale med dommerklubben, der giver penge retur til dommerklubben, hvis du som dommer har haft behov for behandling ved fysioterapeut.
Er du blevet skadet og har brug for behandling, skal du forholde dig således:
- Du skal kontakte egen læge indledningsvist og bede om en henvisning til behandling ved Nørresundby Torv Fysioterapi.
- Ved henvendelse til Nørresundby Torv Fysioterapi skal du oplyse, at du er dommer i Aalborg Fodbolddommerklub.
- Du afregner selv behandlingen ved Nørresundby Torv Fysioterapi.
- Nørresundby Torv Fysioterapi giver et tilskud til dommerklubben svarende til 15 % af prisen.
Aftalen gælder kun dommere, der er medlem af Aalborg Fodbolddommerklub.