Dansk Fodbolddommerunion (DFU) og DBU Bredde indgår aftale med mentorprogram for nye dommere
DBU har oplevet et stort frafald af nyuddannede dommere indenfor det første år i dommergerningen. Derfor har DFU og DBU Bredde indgået aftale om at igangsætte et mentorprogram for nye dommere, hvor målsætningen er at fastholde 80% efter et års virke. Aftalen gælder fra 1.1.2026 til 31.12.2028.
Mentorprogrammet gennemføres i Dommerklubberne. DFU tilsikrer, at alle dommerklubber løbende indgår i mentorprogrammet, dog senest fra 2. kvartal 2026. Dommerklubberne og lokalunionerne (DBU-Jylland) skal arbejde tæt sammen og skal aftale lokalt hvorledes programmet udføres.
Dommerklubberne:
Stille mentorer til rådighed for nye dommere. Som udgangspunkt har hver mentor ansvaret for fire dommere.
Mentorer er erfarne dommere og er ikke en vejleder/udvikler rolle, men skal sparre, støtte og hjælpe med praktiske ting, så de nye dommere så godt som muligt introduceres til dommergerningen.
Mentorer:
Skal gennemføre et gratis introduktionsforløb i dommerklubben
Skal se 2-3 kampe med de dommere, som mentor er ansvarlig for at observere og skabe læring gennem praktiske eksempler. Feedback mellem dommer og mentor efter kampe.
Dommeren dømmer selv kampe under supervision (mentor enten til stede under kamp og/eller til rådighed for sparring før/efter)
Sørge for at dommeren tilmelder sig obligatorisk teori, videregående kurser etc.
Mentor og dommer holder kontakt. Mentor kontakter dommeren minimum én gang om måneden.
Mentorerne får et beløb på 2.200 kr. til at dække omkostningsgodtgørelse. Hertil betales kørsel (3,81 kr. pr. km.) op til et fastsat max på 420 km.
Er du interesseret?
Vi skriver ud til samtlige dommere, når vi kender mere til den praktiske udmøntning af aftalen. Så vent blot med at tilkendegive din interesse.
Er du allerede “onkel” i dag, så ophører denne ordning og erstattes i stedet af mentorordningen.
2 Comments
Ser ud til at være et rigtig godt hjælpemiddel til gavn for forhåbentlig en masse nye dommerkollegaer.
Ser ud til at være et rigtig godt hjælpemiddel til gavn for forhåbentlig en masse nye dommerkollegaer.