Søndag d. 7. april blev der gennemført lokal observatørsamling i dommerområde 1 (Aalborg og Vendsyssel) planlagt omkring en JS-kamp mellem Aalborg Chang og Gug. 25 observatører var mødt op til søndagens arrangement, der bl.a. bød på drøftelser af hvorledes vi får unge dommere til at arbejde med udvikling, hvordan de bedst introduceres til udviklingssamtaler og -rapporter, men ikke mindst ensretning af observatørernes vurderinger af dagens kamp.
Dagens dommertrio bestod af Rasmus Virenfeldt, Dennin Avdic og Simon Andersen, mens Rasmus Post var udpeget som dagens “officielle” observatør. Rasmus er fra Aarhus Fodbolddommerklub, er eliteobservatør i kvinderækkerne, talentobservatør i CTG regi i 3. division og har været formand for det lokale udviklerudvalg i dommerområde 3B.
Stort tak til alle for deltagelsen – og særligt til dagens dommertrio, der trods alt havde mange øjne på sig og mange meninger om deres præstationer.