
Seniorklubbens generalforsamling
15. oktober 2026Seniorklubbens generalforsamling – Referat
Referat fra Seniorklubbens generalforsamling
Generalforsamling
i Seniorklubben i Aalborg Fodbolddommerklub.
Torsdag den
29. oktober var 28 af foreningens 50 medlemmer mødt op på Skalborg Kro til den
årlige Generalforsamling, ganske pænt og tilfredsstillende.
Traditionen
tro startede vi spisning, denne gang bød menuen på Kroens megastore
Wienerschnitzler med div. tilbehør. Hertil en øl eller vand.
Formand
Anders Steenholdt Jensen bød velkommen og udbad sig forslag til en dirigent,
meget overraskende blev Preben Krøldrup enstemmigt valgt til at styre
begivenhederne – nok for 20. gang…😄
Efter
forsamlingens godkendelse af den rettidige og lovlige indvarsling af
Generalforsamlingen kunne han give formanden ordet for aflæggelse af
beretningen. Anders omtalte kort det forløbne års begivenheder med foredrag af
Kim Johansen og hans forlis i Det indiske Ocean. Desuden har vi besøgt vores
medlemmer ifm. deres runde fødselsdage. Han udtrykte tilfredshed med det første
år som formand. Næste arrangement bli’r TORSDAG DEN 18. MARTS 2027 KL. 18.00 på
Skalborg Kro. Her er det lykkedes os at få Ultraløberen og verdensrekordholder
Stine Rex til at komme og fortælle om sine oplevelser som langdistanceløber. Og
som sædvanlig er det jo med ledsager, vi håber på stor opbakning… Formandens
beretning blev enstemmigt vedtaget.
Kasserer Per
Toftegaard aflagde det reviderede regnskab, der som sædvanligt kørte stille og
roligt med nogenlunde faste indtægter og udgifter. Indtægterne består af
tilskud fra Moderklubben, kontingent og overskud på salg af Amerikansk Lotteri
på Dommerklubbens medlemsmøder. Udgifterne er den årlige Generalforsamling,
medlemsmøde samt gaver ved medlemmernes runde dage. Kassererens regnskab blev
enstemmigt vedtaget.
Næste punkt
var Valg. Det gik hurtigt, formand Anders blev enstemmigt genvalgt og John
Østergaard nyvalgtes som suppleant, da Poul Kjeldgaard ikke ønskede at
fortsætte. Knud Erik Bager som revisor og Bent Bengtsson som revisorsuppleant
blev begge enstemmigt genvalgt.
Under
punktet Eventuelt kom der et par gode forslag til fremtidige arrangementer, dem
vil bestyrelsen naturligvis undersøge og overveje.
Herefter
kunne dirigenten takke for god ro og orden, forsamlingen blev bedt om at rejse
sig og udbringe et længe leve Seniorklubben.
Formanden
takkede Preben Krøldrup for den sædvanlige sikre afvikling af
Generalforsamlingen samt tak for fremmødet til medlemmerne.
Ib Alstrup,
sekretær.
